MSC Opera tilhører den elegante Lirica-klasse, som er kendt for sin personlige stemning og klassiske krydstogtscharme. Her er der fokus på nærvær frem for masseturisme, og du vil hurtigt føle dig hjemme ombord. Indretningen kombinerer varme træsorter, marmor og bløde tekstiler, som tilsammen skaber en indbydende og tidløs atmosfære.
Dage til søs kan nydes ved poolområdet i en liggestol, i spaens rolige omgivelser eller med en god bog på dækket, mens havet glider forbi. Om aftenen samles gæsterne til shows i teateret, middag i de elegante restauranter eller en cocktail i en af skibets hyggelige barer. MSC Opera er et oplagt valg for dig, der ønsker en klassisk krydstogtsoplevelse i behagelige og afslappede rammer.

De kulinariske oplevelser spiller en central rolle ombord. I hovedrestauranterne La Caravella og L’Approdo serveres velsmagende retter inspireret af det italienske og internationale køkken i smukke omgivelser, mens Le Vele Buffet Restaurant byder på et bredt udvalg af retter i mere uformelle rammer. Ved poolområdet finder du lettere serveringer, pizza og grillretter – perfekt til en afslappet frokost i solen.

Skibets barer og lounges indbyder til hyggelige stunder i løbet af dagen og stemningsfulde aftener. Nyd en cappuccino i Aroma Coffee Bar, en klassisk cocktail i Cotton Club eller levende pianomusik i La Cabala Piano Bar. Ønsker du en mere uformel stemning, byder Sottovento Pub på afslappet atmosfære, mens poolbarerne serverer kolde forfriskninger under åben himmel.

For familier tilbyder MSC Opera dedikerede børne- og ungdomsområder med aktiviteter og underholdning tilpasset forskellige aldersgrupper, hvilket gør skibet velegnet til både par og familier. Bl.a. LEGO®-legeområde og virtuelle spil til teenagere samt poolområde med vandlege for de yngste.

Kahytterne ombord er lyse og komfortable og fås som indvendige, udvendige med havudsigt, balkonkahytter eller rummelige suiter. Uanset valg er indretningen funktionel og indbydende, så du har et behageligt fristed mellem oplevelserne.

På soldækket finder du to swimmingpools og flere jacuzzier omgivet af liggestole, hvor dagene kan nydes i roligt tempo. I MSC Aurea Spa kan du forkæle dig selv med massage, sauna og dampbad, og i fitnesscentret kan du holde formen ved lige med udsigt over havet.

Oplev italiensk glamour, når du bevæger dig gennem skibets strålende atrium med trapper prydet af Swarovski-krystaller, nyd en storslået forestilling i det majestætiske Pantheon-teater, eller prøv lykken i Casino Veneziano.
Dagene kan tilbringes ved skibets infinity-pool med udsigt til det åbne hav, i spaens lækre omgivelser eller med et glas vin i en af de stemningsfulde barer. Når aftenen falder på, venter gastronomiske oplevelser på en af de mange à la carte-restauranter, der serverer alt fra saftige bøffer til friskfanget seafood.
Og for dig, der ønsker det ekstraordinære, byder MSC Yacht Club på luksus i særklasse: private lounges, butlerservice og eksklusive faciliteter, hvor ro, komfort og førsteklasses service er i centrum.
Del dine rejseønsker med os her, så kontakter en af vores dygtige rejsekonsulenter dig snarest muligt til en uforpligtende snak om dine muligheder.
Har du spørgsmål, eller foretrækker du at tale med os med det samme, er du altid velkommen til at ringe på 70 201 208.