Bali er ikke Indonesiens mest populære ferieø for ingenting. Guderne var rundhåndede, da de udtænkte denne lille perle i Det Indiske Ocean, og her findes noget for enhver rejseglad gæst, hvad end man er til eventyr og aktiviteter, et møde med lokallivet og madlavningskurser, strandafslapning, spa- og wellnessoplevelser, eksotisk dyreliv, storslåede naturudforskninger med vandfald, vulkaner, naturlige klippeudskæringer, rismarker, floder og jungleomgivelser eller måske hyggeligt byliv, shopping, moderne expat-nabolag og uendelige kulinariske oplevelser. Bali kan rent ud sagt det hele.
Ø-perlen er også kendt for sit spirituelle lokalfolk, der ikke kun er ualmindeligt imødekommende og hjælpsomme, men som også dyrker en helt særlig form for balinesisk hinduisme og flere gange om dagen ofrer små og store kurve med frugt, blomster og andre gaver til deres guder. Der findes en helt særlig, afslappet og rolig atmosfære her, som ikke findes andre steder i Sydøstasien, og det skyldes både naturen og kulturen.
For øens natur og kultur er i sandhed en oplevelse i sig selv. Mellem den frodige, grønne natur findes templer, vandfald og unikke strande, der byder på imponerende solned- og –opgange – og det er uden overhovedet at nævne den autentiske arkitektur, alle markederne, de små landsbyer og warunger. Bali er ikke kun et strandparadis, men også et paradis for dig, der søger eventyr, vandrestier, natur og meget mere.
Her kan du bo....
Her et udpluk af vores fantastiske hoteller på Bali.
Betagende natur, frodige risterrasser, farverige templer, palmerige strande, kunst, kultur og en helt speciel ø-livskultur: Oplev Indonesien fra sin bedste side på Bali.

Valuta: Indonesiske Rupiah (IDR). 100 danske kroner svarer til ca. 240.000 indonesiske rupiah
Sprog: Balinesisk og indonesisk
Tidsforskel: +6 timer (sommer) eller +7 timer (vinter)
Indbyggertal: ca. 4,362 millioner
Religion: Hinduisme og Islam
Største byer: Denpasar og Singaraja